Tips og tricks - yvonneluffgottfredsen.dk

Tips og tricks!

Indkøbsturen

Madvarerne fra bogens indkøbslister kan du som udgangspunkt få i en almindelig dagligvarebutik. Hvis varen ikke lige findes i den dagligvarebutik, hvor du helst handler, kan du erstatte varen med en anden lignende vare.

Brug din fantasi, du vælger selv, om du vil skifte svinekødet ud med fx kyllinge- eller kalkunkød, skifte æbler ud med pærer, fersken, melon osv., broccoli ud med blomkål eller pasta ud med ris eller kartofler osv. Tilsæt også gerne andre smagsvarianter og krydderier. Madplanen og opskrifterne er vejledende og kan justeres, så den dækker dine behov og ønsker.

Husk blot at have fokus på at undgå madspild og tilret indkøbslisten, når du tilretter madplanerne.

Spar penge ved at gå efter tilbuddene på madvarer i ugens tilbudsaviser. Personligt går jeg selv efter tilbuddene i tilbudsaviserne, som kan være med til at bestemme, hvad vi skal have at spise i den kommende uge. Jeg bruger app’en ShopGun eller app’en minetilbud. Her finder du en samlet oversigt over alle tilbudsaviser fra alle dagligvarebutikker i Danmark. Her kan du direkte på din smartphone lave din indkøbsliste på ugens tilbud ved at klikke på det tilbud, du gerne vil købe, og vupti, så overføres den direkte til din indkøbsliste på app’en. Det er smart, enkelt og sparer tid.

Ved at gå efter ugens tilbud i tilbudsaviserne, kan du spare mellem 100 og 250 kr. i ugen. Det giver en samlet årlig besparelse på ca. 5.200 – 13.000 kr. afhængig af antal personer i husholdningen.

Lav en uge-madplan

Køb den størrelse grøntsag, som du ved, du kan nå at spise.
Undgå storkøb, fx mængderabatter, køb 3 for 2 eller 15 æbler i en pose, hvis du inderst inde godt ved, at du kun får spist de 8 af dem.
Tag en mindre indkøbskurv, når du handler ind. Det husker dig på, at du ikke skal købe mere, end du kan bære (hvis du er single).
Undgå et lager af UFO’er – uidentificerede frosne objekter. Få et overblik over dine madvarer ved at fryse ned i mindre portioner og sæt en label med navn og dato på. Husk, du kan fryse de fleste madvarer ned.
Brug app’en FryserTjek, som giver dig et hurtigt overblik over dine frostvarer.
Tag et foto af dit indhold i køleskabet, inden du går på indkøb. På den måde undgår du at købe dobbelt ind.
Gå ombord i dit reste-lager i skabe, skuffer, køleskab og fryser og kreér restemåltider.
Med app’en For Resten kan du nemt og hurtigt få hjælp til, hvordan du bedst opbevarer og forlænger dine madvarers holdbarhed.
Køb det, du har brug for, og brug det, du har købt.

Med app’en For Resten kan du nemt og hurtigt få hjælp til, hvordan du bedst opbevarer hver enkelt madvare.
Undgå et lager af UFO’er – uidentificerede frosne objekter. Brug app’en FryserTjek, som giver dig et hurtigt overblik over dine frostvarer.

Få flere tips til at undgå madspild i kogebogen ”UNDGÅ MADSPILD og tryl med dine rester”.

I bogens sidste kapitel Brug rub og stub, får du inspiration til hvordan dine rester kan bruges i andre retter.

Opbevaring af mad i egnet emballage

Korrekt opbevaring af mad mindsker madspild. Emballagen har både betydning for holdbarheden og i forhold til at reducere afsmitningen af skadelige stoffer til maden. Når du skal opbevare dine madvarer, er det derfor vigtigt at vælge den rigtige type indpakning og emballage, som er egnet til formålet:

• Opbevar madvarerne i egnede beholdere mærket med fx ”glas og gaffelsymbolet”, med mindre det er oplagt, at genstanden er velegnet til opbevaring af mad fx en tallerken, et drikkeglas, en kaffekop, eller hvis en brugsanvisning fortæller, at emballagen er egnet til madvarer.

• Glasbeholdere kan bruges til alt. Pas på med varmen, når du hælder maden over i en glasbeholder, da glasset kan revne ved høj varme. Undlad at bruge krystalglas til opbevaring af madvarer, da krystal afgiver bly.

• Syrlige madvarer fx syltede agurker, rabarber eller rødbeder kan opløse aluminium, dæk derfor ikke af med aluminiumsfolie. De syreholdige madvarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med låg eller plastfilm.

• Pak ikke madvarer ind i affaldsposer, da plastikken kan være lavet af genbrugsplast og kan afgive skadelige stoffer til madvaren. Frys dine madvarer ned i egnede plastbøtter eller frostposer med mærkning af indhold og dato.

Lad fx aldrig en rest flåede tomater, tun eller makrel på dåse stå åben i køleskabet. Når der kommer ilt til en konservesdåse af tin, kan tin fra dåsen oxidere/ilte og afgives til madvaren i dåsen. Det er ikke nødvendigvis et sundhedsmæssigt problem, men det kan give afsmag.

Opbevaring af mad i egnet emballage
Korrekt opbevaring af mad mindsker madspild. Emballagen har både betydning for holdbarheden og i forhold til at reducere afsmitningen af skadelige stoffer til maden. Når du skal opbevare dine madvarer, er det derfor vigtigt at vælge den rigtige type indpakning og emballage, som er egnet til formålet:

Opvarmning/Tilberedning af restemad

Restemad kan spises koldt, men ønsker du at genopvarme din restemad skal du sørge for, at maden gennemvarmes til en temperatur på mindst 75 grader.

Nedfrysning
Stort set alle madvarer kan fryses ned og gemmes til senere, hvilket gør fryseren til en rigtig god hjælp til at undgå madspild. Hvis du handler større mængder mad ind, end du kan spise i løbet af ugen, fx større mængder af kød, fisk, brød og boller, frys da dine madvarer ned i passende portionsstørrelser. Fersk kød og fisk fryses ned med det samme, med mindre du tilbereder det samme dag – så reducerer du risikoen for udvikling af bakterier i kødet. Det anbefales altid at ompakke fersk kød og fisk i emballage, der er godkendt til madvarer, inden det fryses ned. Pak madvaren i fryseposer eller tætsluttende frostbeholdere og sæt en label på pakken, skriv hvad der er i den og datomærk den. Sørg for at fryse i så tynde lag som muligt. Det fylder mindre i fryseren, og det tør hurtigere op.

Optøning
Tag gerne dine frostvarer op dagen før, du skal bruge dem, og stil dem direkte i køleskabet på et underlag. Du undgår herved, at madvaren tilføres unødvendige bakterier undervejs i optøningsprocessen, og samtidig er det mest økonomisk at tø de frosne madvarer op i køleskabet.

Genindfrysning
Hvis du har taget mad ud af fryseren og alligevel ikke får brug for det, kan det meste genindfryses. Hvis maden ikke er tøet op, kun delvist optøet eller kun lige akkurat er tøet op, lægges den bare tilbage i fryseren. Hvis maden derimod har ligget til optøning på køkkenbordet (maks. 2 timer), og derved er blevet varm på overfladen, skal den tilberedes og køles hurtigt ned, før den kan lægges tilbage i fryseren. Optøet fisk og skaldyr, frugt, grønt og brød er ikke velegnet til genindfrysning. Fisk og skaldyr er letfordærvelige mens frugt, grønt og brød mister smag, og konsistensen forringes. Generelt kan du ved genfrysning risikere, at kvaliteten og den kulinariske oplevelse forringes.

Hjææælp! – Holdbarhedsdatoen er overskredet

Kan vi godt spise madvarer efter, at datoen på produktetiketten er overskredet?
Vi smider alt for meget mad ud, hvor ”mindst holdbar til/bedst før” -datoanmærkningen er overskredet. Men behøver vi det? Nej slet ikke.

I dag findes der to former for datomærkning i Danmark:
• Sidste anvendelsesdato
• Mindst holdbar til/bedst før

Sidste anvendelsesdato
Madvarer mærket med ”sidste anvendelsesdato” bruges på letfordærvelige madvarer, som for eksempel kød og fisk. Efter udløb af ”sidste anvendelsesdato” kan disse madvarer udgøre en sundhedsrisiko for mennesker på grund af vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Det anbefales derfor ikke at spise madvarer, som har overskredet ”sidste anvendelsesdato”.

Mindst holdbar til/bedst før
Derimod madvarer, der mærkes med ”mindst holdbar til” / ”bedst før” betragtes ikke som sundhedsskadelige. I langt de fleste tilfælde kan du derfor godt spise madvarer, hvor ”mindst holdbar til” / ”bedst før” datoanmærkningen er overskredet. Brug dine sanser til at se på varen – duft og smag på maden, hvis du er i tvivl – inden du overvejer at smide maden i skraldespanden.
”Mindst holdbar til” / ”bedst før”- datomærkningen bruges på madvarer som for eksempel brød, knækbrød, gryn, ris, pasta, konserves, chokolade, nødder, mysli, mælk, surmælksprodukter, oste, smør, æg mm.

Del med naboer, venner og familie
Når årstidens kartofler og grøntsager spirer op af jorden fra køkkenhaven, eller når frugttræer og bærbuske er klar til at blive plukket, så del gerne ud af høsten. Det reducerer madspild, og måske har naboen, venner og familie noget de kan bytte med.

Brug havens skønne frugter og bær til at lave hjemmelavet marmelade, mos og saft, som kan bruges i både kager, på brød eller oven på skyr. I afsnittet kage – dessert – marmelade – saft på side 180, finder du lækre og enkle opskrifter på hjemmelavede marmelader, mos og saft.

Kompostér dit affald
Har du lagt mærke til, hvor meget frugt- og grøntsagsaffald du smider i skraldespanden?
Ved at kompostere vores organiske affald kan vi mindske mængden af affald og på den måde gøre endnu mere for at passe på miljøet. Mad som ikke kan bruges som menneskeføde, og som kommer fra grøntsager, frugter og planteaffald, kan hjemmekomposteres og anvendes som gødning i køkkenhaven og bedene. I nogle kommuner har man allerede organiseret, at hver husstand skal sortere alt organisk affald i en husholdningskompostbeholder til videre kommunal kompostering. Men du kan også selv vælge at kompostere til hjemmebrug ved at købe din egen udendørs kompostbeholder og heraf bruge komposten til gødning og dyrkning af grøntsager i din køkkenhave, hvis du har sådan en. Hjemmekompost har plads til affald fra fx frugt-, kartoffel- og gulerodsskræl, kerner og toppe fra peberfrugter, de yderste slatne salatblade, æble- og pæreskrog, bananskræl og meget mere, men også æggeskaller, kaffegrums og teposer.
Personligt giver jeg mit frugt- og grøntaffald til husstande med frilandshøns, som foder til hønsene.

Genopfrisk frugt og grønt

Grøntsager som har mistet deres sprødhed kan blive sprøde og spændstige igen: Forlæng holdbarheden på dine grøntsager ved at lægge dem i vand i en skål/balje eller et højt glas med vand og sætte dem i køleskabet – eller et andet køligt sted – i et par timer eller helt op til et døgn, afhængig af grøntsagens væsketab. På den måde bliver de så gode som nye og får deres knasende sprødhed tilbage. Genopliv fx blomkål, broccoli, gulerødder, agurk, porrer, forårsløg, radiser, glaskål, rabarber m.fl.

Spis af naturens guld

Den danske natur bugner af gratis råvarer. Frugt, fisk, svampe, nødder, og grøntsager. Det kræver kun, at vi bevæger os ud i naturen og samler, plukker eller fanger. Hjemmesiden www.byhoest.dk og Byhøst app’en, giver dig et overblik over, hvor du i Danmark, i det offentlige rum, gratis kan høste af naturens guld. App’en er bygget op over input fra brugerne, hvilket betyder, at det er dig som bruger, der oplyser, hvor du kan plukke mad i naturen.

Inden du går i gang med at høste mad i naturen, opfordrer Byhøst alle brugere til at læse ALLE punkter under “Byhøstguide” på deres hjemmeside www.byhoest.dk og især anvende den rådgivning, der findes under “Sanketips” (høsttips) og “Forurening”.
På deres hjemmeside kan du også finde gode opskrifter på retter med ingredienser, som du finder i naturen.

Årstidens frugt og grønt

Spis gerne efter årstidens friske grøntsager og frugter. De smager bedst, når det er sæson, og da er de typisk også lidt billigere. Det giver også en naturlig variation i maden, hvis vi vælger råvarerne efter årstiden. Mange grøntsager og frugter fås dog efterhånden hele året rundt. Vælg gerne lokalt og dansk, så hjælper du med til at passe bedre på miljøet.

Skemaet her kan give dig et overblik over de danske grøntsager, frugt og bær, som er i sæson i de anførte måneder.
Klik på billedet for at se en større udgave.

5-trinsguide til at undgå madspild i julen

Planlæg og få planlægningen til at gå op. Planlæg at få tømt fryseren og køleskabet inden julens mange julefrokoster, så du får plads til resterne.
Planlæg hvor mange personer der skal handles mad ind til – Beregn i gennemsnit cirka 500-700 gram mad pr person afhængig af om det er frokost eller aftensmad. Suppler med ekstra brød, hvis du er bange for at der ikke er nok mad.
Planlæg juleretterne så de også kan indgå i andre retter imellem julefrokosterne eller på anden, tredje og fjerdedagen. For eksempel kan en mørbrad med bløde løg indgå i en gryderet, medisterpølsen i en svensk pølseret eller skæres på langs og steges på panden sammen med masser af wokgrøntsager. Laksen kan laves til laksesalat eller laksemousse og toppes med en rest rejer. Osten(skæreost, brie, blåskimmel m.f) kan rives eller skæres i tynde skiver og ligges ovenpå rugbrød, franskbrød, wraps, pitabrød, pizza og ind i ovnen til osten er smeltet og brødet er sprødt. Biksemad toppet med et spejlæg er altid et hit.

Undgå at sætte al maden ind på julebuffeten på samme tid. Præsentér juleretterne for dine gæster eller lav en synlig kuvertliste, så gæsterne ved hvad der serveres i løbet af middagen. På den måde er der flow i maden, som du efterhånden sætter ind på bordet og ligeledes tager ud fra bordet og straks herefter sætter på køl igen.

Tænk portionsanretninger. Lav gerne juletapas retter – en lille portion af hver anretning, og hav tillid til at der er mad nok, selvom du kun anretter et stykke/en portion af hver ret til hver, for eksempel en halv fiskefilet, én tartelet, to minifrikadeller, to små andebryst med tilhørende kål og salater, en skive mørbrad med bløde løg, en lille portionsanrettet dessert (fx chokolademousse, citronfromage, ris a la mande), eller to skiver/slags ost pr person. Lidt men godt.

Restehylde – Spises først. Opbevar dine rester i gennemsigtig emballage – på en restehylde i køleskabet eller i fryseren. Det er smart at lave en restehylde i køleskabet med den restemad du har tilovers fra middagen og madvarer med kortest holdbarhedsdato. Det øger restemadens overlevelse og mulighed for at blive spist først og planlagt ind i en ny ret i morgen eller i overmorgen.
Hvis du har meget mad tilovers, så overvej at fryse ned i passende portionsstørrelser og gem til aftensmaden i januar.

Kom sjatterne i en isterningbakke. Sjatter af flydende drikke for eksempel champagne, rødvin, hvidvin, portvin eller en sjat fløde, kan alt sammen fryses ned i isterningebakker og senere bruges i din grøntsagswok, gryderet, suppe, sauce – det giver et ekstra pift til smagen.

Send gerne dine gæster resterne med hjem. Jeg elsker selv at få rester med hjem, når jeg har været i byen, og jeg sender også gerne selv mine egne gæster hjem med restemad.

Økologi og konventionelle madvarer

Om du køber konventionelle (ikke økologiske madvarer) eller økologiske madvarer, er op til dig. Du kan sagtens spise sunde konventionelle madvarer, men ønsker du også at bidrage til at madvaren er produceret på en måde, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd hele vejen fra jord til bord, så skal du vælge økologisk.

De fire økologiske budskaber er:
• Du støtter øget dyrevelfærd.
• Du beskytter natur og grundvand.
• Du får færre tilsætningsstoffer.
• Du sparer dig selv for sprøjtemidler.

Økologiske madvarer er dog typisk dyrere end konventionelle madvarer. Prisforskellen er størst på kød.

Få hjælp fra logoerne

Gå efter nøglehuls- og fuldkornsmærket, når du går på indkøb. Det gør det nemmere for dig at træffe det sunde valg, da det giver garanti for sundere produkter.

Nøglehulsmærkets fire budskaber er – at spare på fedt, sukker og salt og spise flere kostfibre og fuldkorn.

Når du skal vælge produkter med et højt indhold af kostfibre, kan du med fordel gå efter fuldkornsmærket. Fuldkornsmærket ”Vælg fuldkorn først” må sidde på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn. Logoet findes bl.a. på brød, gryn samt ris, pasta, meltyper og morgenmadsprodukter.